Published by Jette Ceglarek on 02 sep 2010
Vigtig info vedr. DM 2010
Patterns: Så er patterns klar. Hent dem under “DM 2010″.
Bokse: Det er fortsat muligt at leje bokse. Kontakt monica@wris.nu. Er du interesseret i at dele boks, skal du kontakte camilla_aarenstrup@hotmail.com eller tlf. 22712885. Alle bokse vil være tomme ved ankomst. Dette skyldes DRFs og FEIs dopingregler, som Ikast ridecenter er underlagt. Ikast Ridecenter sørger for, at halm vil være tilgængelig i rimelig afstand til boksene, således at man selv kan strø op. De, der har bestilt spåner på forhånd, vil modtage spåne-kuponer i start-kuverten, som fås i sekretariatet. Herefter udleveres spåner af Ikast Ridecenter. Yderligere spåne-kuponer kan købes i sekretariatet.
Ankomst: Der er ankomst onsdag fra kl. 14.00. Bemærk dog, at onsdag er Ikasts springaften og der vil derfor være springning i showarenaen indtil ca. kl. 22.00. Der må rides i opvarmingshallen, men der skal tages hensyn til de springryttere, der varmer op. Efter ca. 22.00 er showarenaen åben. Hvis det skulle være godt vejr, vil springningen foregå udendørs og showarenaen vil være åben. Torsdag vil der være god mulighed for at ride i showarenaen inden Reining-klasserne.
Video: RHV Production vil optage hele showet, som også vil blive vist live på www.wittelsbuerger.com. Alle modtager gratis en DVD med deres ridt. Bemærk at der ikke har været ektragebyr på tilmeldingen for dette. Denne udgift dækkes af DKQHA. DVDen bestilles under showet hos RHV og den vil efterfølgende blive tilsendt. Det er vigtigt at lave bestilligen efter sidste ridt til RHV, således at de har adresse osv.
DM-fællesspisning: Lørdag aften byder Ikast Ridecenter på en DM-fest-menu bestående af grillet steak, salatbar og ovnbagte kartofler pris kr. 125,-. Billet købes i cafeteriet. Øl og vin kan købes. Der kan ligeledes købes ekstra frankfurter. Og der kan selvfølgelig købes mad og drikke under hele showet.