Skrevet af Jette Ceglarek d. 13 mar 2009
For første gang nogensinde afholdes der et europæisk NRHA Futurity. Futurityet, der tæller mere end 600 starter, finder sted fra den 23. – 29. marts i Kreuth i Tyskland. Pengepræmien i Open er på hele 125.000 dollars “added”, svarende til ca. 725.000 danske kroner og i Non Pro på 50.000 dollars “added”, svarende til ca. 290.000 danske kroner. 2 dansk ejede Quarter heste er tilmeldt Futurityet. Watt A Jacs Son er tilmeldt i Open, Intermediate Open, Limited Open samt Open Level 1 og rides af canadiske Jonathan Gauthier. Watt A Jacs Son er importeret fra Canada og ejes af danske Marianne Thomsen. Den anden danske hest er Frosty JT Enterprise, som ejes og rides af danske Charlotte Trebbien. Frosty JT Enterprise er tilmeldt i Non Pro, Intermediate Non Pro, Limited Non Pro, Non Pro Level 1 samt de 2 Open klasser Limited Open og Open Level 1. Læs mere på http://www.nrha-european-futurity.de/, hvor der også fra den 23. kan ses live-stream. Hele programmet kan ses her: nrha_european_futurity_program09