Arkiv for september, 2009

Skrevet af Thomas Pendrup d. 25 sep 2009

DKQHA Youth Clinic. Ny Dato: 22/11.

Desværre havde vi overset at der d. 21/11 afholdes Winter Trophy First Go på Harmony Ranch hvor de fleste sjællandske ungdomsryttere forventes at deltage.

Derfor rykkes clinicen til dagen efter: Søndag d. 22/11 kl 10.00.  Vi regner så med at stoppe lidt tidligere så jyderne kan nå hjem i seng i ordentlig tid.

Skriv til thomas@pendrup.dk hvis du har lyst til at deltage.

 

Thomas

Skrevet af Jette Ceglarek d. 24 sep 2009

Ny blanket til ansøgning om hestepas

I forbindelse med de nye regler omkring mærkning af heste, er her den ny formular, som skal bruges, når der ansøges om hestepas til Quarter heste: ansc3b8gning-quarter2009

Skrevet af Jette Ceglarek d. 24 sep 2009

Nite Chip – AQHA Open Champion

Europas nok mest succesfulde Pleasure hingst har nu også opnået titlen AQHA Open Champion. AQHA Champion-titlen er en af de største titler, en Quarter hest kan opnå. Det er den dansk ejede Nite Chip fra Langstruphave Quarter Horses i Fredensborg, der har gjort sig fortjent til denne titel. For kun få uger siden blev den 9-årige hingst, som ejes af Jens Erik Udsen, europamester for 3. gang i Senior Western Pleasure og ikke nok med det – også i Amateur Select og Senior Western Riding opnåede hingsten europamestertitlen.  I alt har hingsten vundet 8 guldmedaljer ved EM igennem årerne. Nite Chip trænes af tyske Hubertus Jagdfeld og hans datter Alexandra.

Skrevet af Thomas Pendrup d. 23 sep 2009

Ungdoms landsholdet søger nye ryttere: Clinic d. 21/11 på Tuse

Til næste år skal ungdomslandsholdet sige farvel til Suzanne Derks der som nogen af jer ved blev 19 til DKQHA’s DM i år.
Desuden skal der, ifølge vores regler, hvert år afholdes en clinic hvor alle ryttere, der ønsker at komme på landsholdet, får mulighed for vise deres færdigheder for trænerteamet.

Er færdighederne i orden vil man blive optaget på vores “brutto landshold” og det er blandt dem, trænerteamet udvælger de ryttere der skal repræsenterer os ved Youth World Cup i Texas til sommer.
Der skal udtages 5 ryttere og op til 5 reserver, der hver skal kunne ride mindst 3 discipliner og helst 5. Se mere under principperforudvalgtehold_ver_21.

I texas skal der rides på lånte heste, og meget af træningen ind til da kommer til at foregå på andres heste. Man skal derfor være inforstået med at stille sin egen hest disposition for de andre ryttere på holdet til diverse clinics.

Clinicen finder sted på Tuse Creec Ranch d. 21 november kl 10.00 – 20.00

Ryttere fra jylland behøver ikke at tage egen hest med.

Clinicen er gratis, men boks koster 250 kr. og man skal regne med at betale for maden også.

Hvis du er interesseret  i at deltage på clincen så sende en mail til thomas@pendrup.dk, så vil du blive holdt orienteret om programmet og den nærmere planlægning.

Venlig hilsen

Thomas Pendrup

Youth Team Manager.

Skrevet af Thomas Pendrup d. 19 sep 2009

Nordic Superslide 2009 afholdes på Fredericia Rideklub

Vi har modtaget følgende pressemeddelelse fra Nordic Superslide:

Nordic Superslide – Danmark absolut største Western Stævne afvikles fra 5. – 8. november 2009.
Udover dobbelt AQHA show, NRHA show og NRHA.dk show glæder vi os til at byde velkommen til Paint hestene i et dobbelt APHA show.

Vi er også stolte over at være vært for både Dansk Rideforbunds Danske Mesterskaber i Reining samt NRHA.dk’s Danish Reining Futurity & Derby. Derudover skal vi selvfølgelig have spænding i Heart Beat Reining klassen og morskab i Freestyle Trophy Reining klassen. I alt 3 trophy sadler er på spil!

Udover at byde velkommen til paint hestene og dermed også en ekstra stævnedag er eneste væsentlige ændring, at det har været nødvendigt at flytte stævnet fra Vilhelmsborg i Århus til Fredericia Rideklub.

Vilhelmsborg har de senere år budt på gode forhold for ryttere og heste fra western verdenen, men den æra er slut nu! Det er nemlig valgt at skifte bunden til et kunstmateriale, som umuliggør afviklingen af reining klasser.

Det er ærgerligt, at der ikke kunne findes velvilje hos Vilhelmsborg til at udsætte udskiftningen af bunden indtil efter Nordic Superslide stævnet i år. Heldigvis har Fredericia Rideklub udvist en særdeles serviceminded holdning og stor velvillighed til at modtage western rytterne og deres heste, selvom der er forholdsvis kort tid til afviklingen af Nordic Superslide.

Fredericia Rideklub kan tilbyde en show arena, som er næsten lige så stor som Vilhelmsborg, nemlig 27m*70m (VB er 27m*80m). Umiddelbart i forbindelse hermed ligger en 20m*60m opvarmningsbane. Fredericia Rideklub har stor erfaring med afvikling af landsstævner i springning og er således vant til store stævner med mange heste, ryttere og tilskuere. Deltagerne i Nordic Superslide kan også glæde sig til hjemmelavet mad i de to cafeterier både morgen, middag og aften Der skal nok blive sørget godt for westernrytterne!

Proportioner og tilmeldingsskemaer er tilgængelige på www.nordicsuperslide.dk fra søndag d. 20.09.09. Sidste tilmelding er søndag d. 11. oktober 2009.

Vi ses til Nordic Superslide 2009.

Skrevet af Jette Ceglarek d. 14 sep 2009

DKQHA DM 2009 resultater

Så er årets Danmarksmesterskab for Quarter heste vel overstået. Det blev det hidtil største DM med 160 heste tilmeldt, en super god stemning, perfekte faciliteter, store klasser, dejligt vejr og og og . . . Futurityet blev også det hidtil største med 89 starter, en samlet præmiesum på DKK 75. 650,- og hele 24 Quarter hingste var repræsenteret med afkom. Stor tak til alle deltagere, sponsorere, hjælpere, udstillere og tilskuere, som alle var med til at gøre showet til en stor succes. Også tak til Møllebakkens Rideklub og Thysbjerg ridecenter for deres hjælpsomhed og gode service. Se alle resultater her nedenfor og glæd dig til fotos på www.trine-christensen.dk.

dm-medaljevindere-2009 - futurity-resultater-2009 - resultatpete-mcalister - resultaterbradgibby

TAK til alle sponsorerne ved DM 2009, se dem her: dm-sponsorer

Skrevet af webmaster d. 11 sep 2009

DKQHA 2009 programmet

Til alle jer som ikke har mulighed for at dukke op i Vemmelev her i weekenden, men som stadigvæk har en interesse i at følge lidt med i hvad der sker, så kan DM programmet 2009 ses online her.

Skrevet af Jette Ceglarek d. 07 sep 2009

Patterns for DM er klar, hent dem under “DM-knappen” foroven

Skrevet af Poul Haukrog Møller d. 06 sep 2009

Rekordstor deltagelse ved DM i Vemmelev

Glæd jer alle til de danske mesterskaber i år i Vemmelev. På nuværende tidspunkt er ca. 150 heste tilmeldt, og dette er det største antal i mange år, hvis ikke det største nogensinde. Programmet bliver omfattende, og vi kommer alle til at gøre vores yderste for at gennemføre det effektivt til glæde for alle.

Fredag morgen kl. 8 starter showet med halter og showmanship, og derefter går det hele weekenden løs med rideklasserne. Der rides pleasure, trail, engelske klasser og reining.

Lørdag eftermiddag og aften gælder det de populære kvægklasser Cutting og Working Cowhorse samt som noget nyt også Ranch Sorting. Her skal hest og rytter vise deres kunnen i arbejdet med kvæg, og vi er i bestyrelsen specielt glade for at kvægklasserne vokser betydeligt i år. Søndag afsluttes med de resterende rideklasser.

Der kåres danske mestre i alle de åbne klasser indenfor Youth, Amateur, Open samt i alle Futurity klasser, hvor det fineste i den danske quarter horse avl præsenteres. Derudover arrangeres der talrige novice klasser, hvor de knapt så erfarne ryttere kan konkurrere.

Blandt deltagerne er der internationale danske vindere fra det seneste par år. Isabella Capobianco blev sidste år youth under 13 vinder af NRHA European affiliates mesterskaberne i reining, Birgit Udsen vandt for et par uger siden FEQHA europamesterskabet i Western Pleasure Amateur Select, og Natasha Møller vandt i Juli FEQHA Youth Euro Cup i reining. De deltager alle i stævnet. Maria Gandløse, som blev FEQHA Western Pleasure Amateur europamester for to uger siden, er siden draget til Californien som led i sin uddannelse, så hende må vi vente med at se igen til senere. Ligeledes må vi også denne gang undvære Jens Erik Udsens Nite Chip, som blev tredobbelt FEQHA europamester.

DKQHA og quarter horses i Danmark er inde i en rivende og positiv udvikling. Der kommer hele tiden nye til, og vi har vist at vi kan udvikle den nationale bredde og samtidig begå os i den internationale elite. Kom selv og se på Thysbjerg Ridecenter fredag til søndag.

Skrevet af Jette Ceglarek d. 05 sep 2009

Opdatering af avlerliste

Avlerlisten, som findes her på siden under “Avl” er ved at blive opdateret. Alle danske avler, som er medlem af DKQHA kan komme på listen. Ønsker du at komme med på avlerlisten, så send en mail til jette.ceglarek@pc.dk med information om navn, adresse, tlf., mail og hjemmeside. Husk at oplyse dit DKQHA medlemsnummer.

Next »