Skrevet af Poul Haukrog Møller d. 30 nov 2009
Udtagelsen til DKQHA’s Amateur Team er godt igang
Amateur Euro Cup vil i 2010 blive afholdt i Polen og udtagelsen til det danske hold er godt i gang.
Med i udtagelsen er: Anne Kathrine Voorwinden, Trille Andersen, Malene Rostell, Camilla Aarenstrup Nielsen, Susanne Dahl Christensen, Helle Skafte Lindenborg, Nina Lemkow, Mie Kühnel Unø Folkmann, Maria Gandløse, Louise Nilsson, Lone Farbæk og Morten Søby
Den første clinic blev afholdt den 24.-25. oktober. Det foregik på det nye westerncenter Egeskov Ranch, ejet af Lone Farbæk. Stedet ligger ved Thyregod i Jylland og det var nogle rigtig fine faciliteter der mødte deltagerne.
Weekenden blev delt op. Først gennemgik holdets træner, Andrea Angeli, nogle af de basis elementer som gælder for alle westerndisciplinerne. Samtidig kunne han få en fornemmelse af, hvad de fremmødte ryttere og deres heste kunne. Derefter blev rytterne delt op efter de discipliner de gerne vil ride. Alle de fremmødte rytterne fik noget at arbejde med til næste gang.
DKQHA vil gerne takke Egeskov Ranch for at stille deres sted til rådighed for Amateur Teamet. Se mere om stedet på: http://egeskovranch.wordpress.com/
Den anden clinic blev afholdt den 14.-15. november. Denne gang foregik det hos holdets træner i Tyskland. Andreas træningsfaciliteter ligger omkring en times kørsel fra den danske grænse, og der var lagt op til en weekend med intensiv træning. Se mere på: http://www.andrea-angeli.com/
For nogle af rytterne er der tale om helt nye træningsmetoder, mens flere af rytterne i længere tid har haft deres heste i træning ved Andrea.
Efter en endnu en produktiv weekend, ser det allerede nu ud til, at Danmark kan stille et stærkt hold i Polen.
Den næste clinic vil finde sted på Sjælland 16-17. januar 2010.
Anita Baagøe


