Arkiv for juni, 2010

Skrevet af Poul Haukrog Møller d. 30 jun 2010

Nyt om transport over landegrænser

EU har som bekendt indført nye regler, som betyder at heste skal godkendes til transport over landegrænser. DKQHA fik ingen oplysninger om dette fra myndighederne, men opdagede det for nogle uger siden, da Paint klubben gjorde os opmærksomme på det.

Status i øjeblikket er, at Paint klubben har fået accepteret en godkendelsesprocedure for heste i deres avlsregister. Denne accept udstedes af fødevarestyrelsen, og DKQHA har i samarbejde med Paint klubben udarbejdet en identisk godkendelsesprocedure for quarter heste. Denne procedure er sendt til Fødevarestyrelsen for et par uger siden til deres accept. De har endnu ikke svaret, men da de har godkendt en sådan allerede, håber og forventer vi, at en accept fra Fødevarestyrelsen vil fremkomme snarest.

Vi regner med at kunne vende tilbage med konkret nyt i løbet af ca. 2 uger, og forventer under alle omstændigheder, at deltagere ved Europamesterskaberne i Kreuth i August kan melde sig til i forvisning om, at de nu også kan transportere deres heste til mesterskaberne.

Skrevet af Jette Ceglarek d. 27 jun 2010

Champagne & Rein 2010

Så er tilmelding, propositioner og tidsplan klar for Champagne & Rein, som afholdes på Tuse Creek Ranch den 7. – 8. august. Der udbydes et NRHA, NRHA.DK samt AQHA show og derudover afholdes den spændende NightMare Reining lørdag aften. Mere info under www.tusecreekranch.dk.

Skrevet af Thomas Pendrup d. 17 jun 2010

Tilmelding til DKQHA Mega clinic 2010: 6 ledige pladser

Det er stadig  muligt at tilmelde sig årets Megaclinic, der i år afholdes på Harmony Ranch fra d. 25. til d. 27 juni.
I år får vi besøg af 4 studerende Texas Tech University sammen med deres Coach Levi Jack Williamson.
Der er tale om et superkompetent team. Deres samlede CV fylder mere end 8 A4 sider:
Click her: TrainersBios
Harmony stiller deres gode faciliteter til rådighed med 2 ride huse og udendørs ridebaner hvis vejret bliver til det så der er lagt op  til en virkelig god clinic.

Praktisk info
Læs mere »

Skrevet af Jette Ceglarek d. 16 jun 2010

RIDE IN 2010

Tuse Creek Ranch dannede i dagene 11. – 13. juni rammerne om det store AQHA og NRHA show “RIDE IN 2010″ og det blev igen et godt show med 100 deltagende heste og over 500 starter. Det var en fornøjelse at se de meget store AQHA klasser og niveauet var højt. Specielt var det rart at se de meget store Novice Amateur klasser og de mange nye AQHA ryttere. På www.tusecreekranch.dk under RIDE IN 2010 kan man læse arrangørernes beretning fra showet samt se alle resultater. Video-High-lights fra showet kommer på www.wittelsbuerger.com og fotos på www.gallery.me.com/jesperaarenstrup.

Skrevet af Camilla Aarenstrup d. 12 jun 2010

FEQHA Amateur Cup 2010 aflyst.

FEQHA´s nyudnævnte præsident. vores egen Poul Møller, måtte i tirsdags bringe den kedelige meddelelse, at man så sig nødsaget til at aflyse Amateur Cup 2010 på grund af manglende opbakning fra medlemslandene. Da tidsfristen for tilmelding udløb var fem lande tilmeldt, Tyskland, Italien, Polen, Tjekkiet og Danmark, men efterfølgende trak det tyske landshold sig.
Kort efter trak det italienske landshold sig også og selvom FEQHA med Poul i spidsen trak i alle de tråde de kunne, lykkedes det ikke at få flere hold på banen med den korte frist der var tilbage.
Af sportslige og økonomiske grunde, så man sig derfor nødt til at aflyse arrangementet.
Det danske landshold er derfor i denne week-end til Ride In i Tuse.
Vi skal der, udover at deltage i showet, også diskutere landsholdets videre fremtid.
Foreløbig stor tak til vores sponsorer, DKQHA, Andrea Angeli, Jesper Aarenstrup Photography, Per Klindt, Gerd Brandt, Steen Aarenstrup, Anita Baagøe og Cheval Liberté ved Jannick Magnussen  www.hestetrailer.nu

Skrevet af Jette Ceglarek d. 09 jun 2010

RIDE IN 2010 – så er vi klar!

Så er vi klar til at modtage ryttere, heste og tilskuere til årets RIDE IN westernshow. Patterns og boksplan kan ses på www.tusecreekranch.dk under Ride In. Tilslutningen er stor med 100 heste, store klasser og flotte sponsorpræmier og pengepræmier. Vel mødt.

Skrevet af Jette Ceglarek d. 04 jun 2010

Roskilde Dyrskue

Læs mere »

Skrevet af Jette Ceglarek d. 04 jun 2010

Flotte resultater til 2 x Christensen med dansk avlede heste

Læs mere »