Skrevet af Jette Ceglarek d. 28 sep 2010
AQHA regelændringer fra 2011
Her nogle af de vigtigste AQHA regelændringer, som er gældende fra 2011: En rytter kan starte op til 3 heste i samme Junior klasse. Det samme gælder for Senior, hvor en rytter ligeledes kan starte op til 3 heste i den samme klasse. I Open All-aged klasser er der et maksimum på 4 heste pr. rytter. I (novice) youth og (novice) amateur samt select klasser er max. antal heste pr. rytter 3. Fra 2011 bliver det tilladt for amateure at starte leasede heste i AQHA-shows. Leasing-aftalen skal dog være anmeldt hos AQHA inden showet og AQHA skal ligeledes være i besiddelse af en kopi af den indgåede Leasing-kontrakt. Alle omkostninger vedrørende hesten skal afholdes af den person, som leaser hesten.
Nye AQHA godkendte discipliner fra 2011 er Ranch Horse Pleasure, Limited Rider Working Cowhorse og Green Jumping. Derudover er Mounted Shooting en ny AQHA disciplin. Den minder lidt om barrelrace, dog skal der her også skydes luftballoner. Se Mounted Shooting her: http://www.aqha.de/dqha/info/2010/aqha_mounted_shooting.htm




