Skrevet af webmaster d. 23 nov 2008 at 04:51 pm

Futurity

Om DKQHA futurity

Den danske Quarter Horse forening ”Danish Quarter Horse Association” arrangerer hvert år et Futurity. Futurity er en speciel form for afkomstfremstilling for føl til og med 4-årige heste. Føl og ungheste til og med 3-års alderen fremstilles i Halter-klasser, hvor de bliver eksteriørbedømt. 3- og 4-års heste fremstilles i rideklasserne Reining, Pleasure, Trail, Hunter under Saddle, Cutting og Working Cowhorse.

Der er flere ting, der skal være opfyldt for at en hest er startberettiget i disse Futurity-klasser. Først og fremmest skal hesten være efter en hingst, som er tilmeldt DKQHA Stallion Service Program (Futurityet). Derudover skal hesten naturligvis være en Quarter og have AQHA papirer. Endvidere kræves det, at ejeren er medlem af DKQHA.

I Futurity klasserne er der en samlet præmiesum på omkring 70.000 DKK og summen stiger år for år. Der udbetales meget store pengepræmier i de enkelte Futurity-klasser. Disse klasser er derfor selvsagt meget eftertragtede og også prestigefyldte. Et vigtigt spørgsmål, når man køber en ung Quarter, er derfor altid om den er startberettiget i DKQHA Futurityet.

Under Futurity hingste kan man se og downloade det flotte hingstekatalog, hvor alle SSP-tilmeldte Quarter hingste for det pågældende år præsenteres. Kataloget kan også bestilles gratis hos jette.ceglarek@pc.dk.

Futurityet afholdes sammen med det årlige Danmarksmesterskabet for Quarter heste i september måned. DM og Futurity afholdes skiftevis på Sjælland og i Jylland. Her konkurrerer nogle af Danmarks bedste westernryttere og Quarter heste i de mange forskellige spændende westerndiscipliner. Tilmelding til DM og Futurity vil være klar her på siden i juli/august måned.

Har du spørgsmål eller vil du gerne høre mere om Stallion Service Program og Futurityet kan du kontakte Jette Ceglarek, tlf. 59472016 eller e-mail: jette.ceglarek@pc.dk. Du kan også downloade reglerne samt DKQHA SSP tilmeldingsblanketten her på siden.

Denne side har følgende undersider.

Kommentar er ikke tilgængelig..