Youth

Hestepas

d. . Postet i Avl

Alle heste skal have et hestepas incl. medicinsider. Hestepasset udstedes af Videncentret for Landbrug/Heste. Føllet/hesten, som skal have pas, skal besigtiges af en ID-mærker fra Videncentret Heste eller af dyrlægen, som udfylder en speciel formular (kan downloades nederst her på siden). Føllet skal være ved moderens side, når det besigtiges, men det behøver ikke at være registreret hos AQHA før besigtigelsen.

Man skal være opmærksom på, at såfremt føllet/hesten, der skal have pas, ikke længere går hos sin moder, så skal dens alder bekræftes af en dyrlæge.

Det udfyldte besigtigelsesskema skal sendes til Videncentret for Landbrug/Heste, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, vedlagt den originale AQHA registreringsattest. Prisen for hestepas er DKK  395,- og Videncentret fremsender faktura. Normalt får man hestepasset i løbet af en uge. Læs mere på http://www.landbrugsinfo.dk/heste/hestepas/sider/startside.aspx

Hestepasset skal altid følge hesten.

Vær også opmærksom på følgende nye EU regler: Siden 1. januar 2010 har det været et lovkrav at ejerskifte hesten. Ejerskifte af Quarter heste sker som bekendt hos AQHA i USA (se mere under “Avl, hvis du bliver den heldige ejer af en Quarter Horse”). Der skal ligeledes foretages et ejerskifte hos Videncentret for Landbrug/Heste. Dette sker uden beregning ved at fremsende en kopi af det originale ejerskiftede AQHA registreringsbevis til Videncentret for Landbrug/Heste, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N.   

Vælger man kun at ejerskifte hesten hos Videncentret for Landbrug/Heste, vil der på baggrund af originalt registreringsbevis samt evt. kopi af købekontrakt, blive udstedt et hestekort som sendes til ejeren sammen med det originale registreringsbevis. Pris for ejerskifte i 2011 er kr. 105,- inkl. moms.

DKQHA vil dog strækt anbefale at foretage ejerskifte både hos AQHA og Videncentret for Landbrug/Heste. Såfremt en Quarter ikke ejerskiftes hos AQHA, vil man som Amateur eller Youth rytter ikke kunne starte hesten i AQHA shows og man vil f.eks. heller ikke kunne få eventuelle afkom efter hesten registreret hos AQHA. Læs mere under “Avl, hvis jeg bliver den heldige ejer af en Quarter Horse”. 

Kontakt:

Videncentret
Ulla Riehn,
Tlf.:  8740 5464 (direkte)
Email:  Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

DKQHA:
Camilla Aarenstrup
Tlf.: 22 71 28 85
Email: camilla_aarenstrup@hotmail