Youth

Futurity

Skrevet af Anders Jensen d. . Postet i Futurity

DQAF (DKQHA Avlsprogram & Futurity)

DQAF er navnet på det nyt tiltag i den danske quarter horse forening. Det gamle SSP program har i mange år fungeret på den måde, at hingsteejere indbetalte deres hingste til Futurity'et for ét år ad gangen, hvorefter deres afkom fra den årgang var startberretigede.  

Da der i dag importeres sæd fra udlandet til mange af de danske avlshopper, har vi valgt for fremtiden at lægge fokus på hoppen og på føllene individuelt. 

For at opfylde kriterierne for at være med i programmet, skal føllet være dansk avlet. Det vil sige:

  • Føllets første registrering skal foregå i Danmark
  • Hoppen skal på føllets registreringstidspunkt befinde sig i Danmark og være dansk ejet 
  • Bliver føllet avlet via embryotransfer, er det donorhoppen, der skal opfylde dette kriterie, ikke rugemoderen.
Man kan altså godt fx købe en avlshoppe i udlandet som er i fol, og derefter indbetale følles til DQAF. Blot man får hoppen til Danmark og registreret her, inden føllet skal registreres.
 
Derudover skal både hestens ejer og eventuelle ryttere være medlem af DKQHA.

Man kan som avler vælge at tilmelde sit føl med det samme. Hvis avler vælger ikke at gøre dette, og den person, som køber føllet på et senere tidspunkt ønsker at tilmelde det, kan dette sagtens lade sig at gøre.

Priser for indbetaling til DQAF:
  • Weanlings: 1.000 DKK
  • Yearlings: 1.500 DKK 
  • 2-års: 2.000 DKK
  • 3, 4 & 5-års: 2.500 DKK
For at kunne deltage i årets Futurity, skal afkommet være indbetalt senest 31. August.
 
Et andet nyt tiltag er, at ride performance-klasserne rykkes fra at være 3- og 4-årige heste, til at være 4- og 5-årige. På den måde håber vi på at flytte fokus fra de helt unge heste, og i stedet satse på dem i en lidt mere moden alder. 
 
generalforsamlingen i 2016 blev det vedtaget, at 2 nye discipliner skulle tilføjes nemlig:
Longe-Line for 2 og 3-års heste & Trail-in-Hand for 1,2 og 3-års heste. 
generalforsamlingen i 2017 blev det vedtaget, at Ranch Riding skulle tilføjes til DQAF programmet, som performanceklasse for 4 og 5 års heste.  

Hvordan tilmelder jeg så min hest til DQAF - Futurityprogrammet?
Der skal sendes en e-mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. indeholdende:
  • Hoppens AQHA registreringsbevis
  • Føllets AQHA registreringsbevis
  • Ejers DKQHA medlemskort
Såfremt hesten er berettiget, vil I derefter modtage et certifikat som bevis på, at hesten er tilmeldt og startberettiget i DQAF. Kopi af dette certifikat skal fremsendes sammen med tilmeldingen, når der meldes til årets Futurity. 
 
Alt afkom, som var startberettiget via det gamle SSP program, vil naturligvis fortsat kunne starte Futurity på lige fod med ny-indbetalte heste. 
 
Ejere af disse heste, skal dog stadig kontakte Futurity Manageren med de samme oplysninger som ejere af ny tilmeldte heste (dog minus hoppens registreringsbevis). De vil derefter modtage det samme certifikat som de andre, der viser, at hesten er startberettiget.
 
Hvad kan jeg bruge DQAF - Futurityprogram til?
Futurity'et afholdes hvert år i forbindelse med DKQHA Danmarksmesterskabet, og de klasser der udbydes er: 
  • Halter: Weanlings, Yearlings, 2-Year-Old, 3-Year-Old for både hopper, hingste & vallakker
  • Performanceklasser: Trail, Reining, Ranch Riding, Western Pleasure & Hunter under Saddle for 4- og 5-årige heste
  • Longe-Line: 2- og 3-års heste
  • Trail ind Hand: 1,2 og 3-års heste
Der rides om flotte pokaler, pengepræmier og den prestigefyldte titel FUTURITY CHAMPION
 
For yderligere detaljer, tilmelding og spørgsmål henvises spørgsmål til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. til Futurity Manager Natasha Møller (Tlf: 42726963). 

DKQHA Sire status

d. . Postet i Futurity

DKQHA Sire-status

Det ny-indførte Sire-status program blev godt modtaget af hingsteejerne. Derfor har vi besluttet at udvide programmet, så flere hingste kan blive påskønnet. I første omgang var det kun hingste, der var indbetalt for dette års bedækningssæson, der kom på tale, men vi har nu udvidet programmet, således at også hingste, der har startberettiget afkom i Futurityet kan blive tildelt en Sire-status, selvom de ikke er indbetalt i dette år. På den måde "mister" vi ikke f.eks. Danbar DK, som har været med i hele 16 år samt Peyote Vision og Smooth N Royal - alle 3 får tildelt Gold Sire status. HIngsteejere vil få tilsendt et diplom snarest. Se den opdaterede liste. 


Se Hingsteliste

Hingsteliste

 

Attachments:
Download this file (Sire_Status2012.pdf)Sire Status 2012[Sire Status 2012]37 Kb