Udtagelsesclinic

Skrevet af Rikke Weis d. . Postet i Uncategorised

D. 11-12 november 2017 skulle de 5 ryttere, der skal repræsentere Danmark og DKQHA næste år ved Youth World Cup i College Station, Texas, udtages. Udtagelsesclinicen var på Little Creek i Randers ved landstræner Pernille Bendix.

Rytterne har skrevet en lille reportage fra weekenden:
"Udtagelsen til YWC har været baseret på hårdt arbejde og en masse sjov. Vi skulle på denne clinic ride på de andres heste. Vi har alle lært meget ved at prøve noget helt andet, end hvad vi er vant til, det var ikke hele tiden lige let at skulle sætte sig op på en fremmed hest og lære alle dens 'knapper', for at få det bedste ud af undervisningen. Det at vide andre skal ride ens hest er ikke altid den sjoveste tanke, men når man som os youth ryttere har et så fantastisk venskab, kan man ikke andet end at blive inspireret og lære af det. Men alt på denne clinic har jo ikke kun handlet om at ride, det har også handlet om fællesskab, og det at have det sjovt. Når der ikke blev redet sad vi og hyggede os inde i rytterskuret, vi sad alle fælles nede i sofaen og talte og selvfølgelig fyrede jokes af som vi plejer, og vi har selvfølgelig også hygget os med de voksne. Under undervisningen har vi også grint, hvis der f.eks er noget man ikke lige kunne finde ud af bliver der da grint lidt, og så blev der prøvet igen. Der var f.eks en af os i showmanshippen, som ikke lige kunne følge med i turnet, hvor både træner og ryttere fik et lille grin, igen. Men alt i alt er vi alle enige om at det har været en fantastisk clinic."


  

 


Alle fotos er taget af John Jensen, www.taselvfoto.dk