Trail & Horseback aktiviteter

d. . Postet i Trail & Horseback udvalget

Vil du være med?

AQHA/DKQHA Trail- & Horseback programmet starter op igen. Kom og vær med! Skab nye venskaber, mød andre hestemennesker, der lige som dig selv bruger mange timer på at ride ud af stien, i skoven, på markvejen eller i ridehallen. Måske sidder du og venter på, at nogen ringer til dig: "om du vil med ud at ride?" Så hvorfor ikke sige ja! Komme i sadlen og modtage flotte præmier for din indsats? Din hest vil elske dig for det. Den danske natur har meget at byde på, måske har du selv et forslag til hvor i dit område i kan ride og sammen få en masse spændende oplevelser.

Brug facebookgruppen: https://www.facebook.com/groups/206538289462854/ hvis du har planer om at ride ud eller vil arrangere et trail-event.

Alle kan være med! AQHA/DKQHA Trail- & Horseback aktiviteter er for ALLE uanset hesterace og ridemåde. Der findes to divisioner: én for All Breed og én for Quarter heste. Den store forskel ligger i, hvor mange timer du skal ride for at nå slutmålet (2000 timer for All Breed og 5000 timer for Quarter heste). Du kan se mere om sponsorpræmier fra Professionals Choice på 
https://www.aqha.com/riding/pages/aqha-horseback-riding-program/quarter-horse-division/. Hvis du ikke rider på en Quarter Horse kan du se sponsorpræmierne her: https://www.aqha.com/riding/pages/aqha-horseback-riding-program/all-breeds-division/ under internationale præmier. Programmet belønner dig efterhånden som du melder dine timer ind. Allerede for de første 25 timer får du din første pakke fra AQHA. Så det er bare om at komme igang. Ring til din ven! Han/hun mangler sikkert én at ride sammen med eller bare mødes, for at få en god hestesnak, eller hvad det nu kunne være.


Hvordan kommer jeg igang?

For at kunne modtage de mange flotte præmier, skal du være medlem af AQHA (American Aquarter Horse Association). Dette gør du ved at udfylde Membership Application (se link): https://www.facebook.com/groups/206538289462854/?fref=ts, retunere den til AQHA samt overføre 45$, hvorefter du modtager et medlemskort med et ID nummer. Med dette nummer skal du etablere din egen konto på AQHA.com (følg link: https://www.aqha.com/#/loginModal ). Under "Member Access" finder du: Horseback Riding - Enrollment/Log Hours, herefter skulle resten være nemt. Hvis du har problemer er du altid velkommen til at kontakte Michael Boesen (Mobil: 24416617 eller mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. )


Koster det noget at være med i Trail- & Horseback programmet?

Intet i denne verden er gratis! For at kunne være med i programmet, og dermed modtage de flotte præmier fra bl.a. Professionals Choice skal du allerførst have et medlemskab i AQHA, hvilket koster 45$ om året. Derefter indbetales et engangsbeløb på 35$ for din deltagelse i Trail- & Horseback programmet. Det er vigtigt at pointere, at du senest inden den 31. december i et kalenderår, indsender timerne du har brugt sammen med din hest (dog ikke alm. håndterins såsom at strigle, fodre eller evt. dyrlægebesøg), hvis du ikke gør det, skal du starte forfra med at indbetale 35$ og dine timer er tabte.
Hvis du vil være med fra starten, så gå på opdagelse på Facebookgrippen via dette link:
https://www.facebook.com/groups/206538289462854/


Hvad får du ud af dit DKQHA medlemsskab?

Et Trail- & Horseback medlemsskab af DKQHA koster 150,- DKK/år, og giver dig mulighed for at få rabat på udvalgte Trail- & Horseback arrangementer i Danmark, hvis du deltager i et AQHA/DKQHA Trail Arrangement er dine timer dobbelt så meget værd. Så jo flere AQHA/DKQHA Trail Events du deltager i desto hurtigere kan du optjene timer, der kan sættes ind i dit timeregnskab. Dit medlemsskab betyder også, at du kan deltage på DKQHA's årlige generalforsamling, dog uden stemmeret.
En anden vigtig ting er ved dit engagement i dette program, er at du er medvirkende til at hjælpe børn og unge til at blive bedre "hestemennesker". Dette kommer til at ske gennem fx Western Sommer Camps og clinics med nogle af de bedste clinicians i Danmark. På sigt vil der også kunne tilbydes andre velgørenhedsarrangementer for børn og unge, der har det svært.


Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil være vært for et AQHA/DKQHA Trail Event?

Hvis du bor i et område af Danmark, som du synes vil egne sig til et AQHA/DKQHA Trail Event og have en varighed på minimum 4 timer, bedes du sende et par ord, samt kontakte Michael Boesen på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Til din oplysning skal et AQHA/DKQHA TRail Event planlægges minimum 100 dage før afholdelse. 90 dage til AQHA, der lægger arrangementet op på AQHA.com, samt laver PR materiale.

Officiel flyer fra AQHA:

Trail Challenge – Et nyt og spændende tiltag i HBR programmet

d. . Postet i Trail & Horseback udvalget

Er du lidt konkurrence minded?

Så kan du få mulighed for at afprøve dine færdigheder, når du alligevel rider ude i naturen, der hvor du og din hest befinder sig allerbedst.

AQHA (American Quarter Horse) har i fm. Med sit Trail- og Horseback Program udviklet ”TRAIL CHALLENGE”. Formålet med TRAIL CHALLENGE er at fremme deltagernes færdigheder indenfor horsemanship samt medvirke til deltagernes fortsatte læring. 

TRAIL CHALLENGE er udviklet til at teste hest og rytter for deres evne til at samarbejde som et team, der gør dem i stand til at forcere forhindringer, som de ville kunne opleves på et trail. TRAIL CHALLENGE skal være sjovt og medvirke til, at styrke forholdet mellem hest og rytter gennem erfaringerne der opnåes ved at blive introduceret til nye forhindringer. TRAIL CHALLENGE kan være et konkurrence moment, hvor hver enkelt deltager bedømmes af et team af dommere. Quarter heste vil kunne få deres placeringer sat på hestens papirer.

Hest og rytter vil møde et varieret udvalg af forhindringer, der sommetider kan være udfordrende, men samtidig vil forbedre hesten og rytterens evner til at passere forhindringer med stor omhu og nøjagtighed. Gennem undervisning, uddannelse og erfaringer, vil ridningen blive mere fornøjelig.  Hvert TRAIL CHALLENGE vil have et indhold af læring, sikkerhed og vigtigst: SJOV.

Bemærk at TRAIL CHALLENGE er for både for ALL BREED og QUARTER HORSES.

All Breed Challenge Class, her menes alle andre heste end Quarter heste. Der gives ikke officielle meritter til heste i denne klasse, dog placeres hestene fra nr. 1 til 10 i hvert TRAIL CHALLENGE.

Quarter Horse

For at kunne opnå merit for deltagelse og placering, skal rytteren fremvise et gyldigt registreringsbevis på Quarter hesten samt et gyldigt medlemskab af AQHA eller AQHYA. Ryttere kan melde sig ind i AQHA ved registrering til TRAIL CHALLENGE eventet.

Regler for ungdomsryttere

Ungdomsryttere (6-18 år). Hjelme er påbudt. Ungdomsryttere kan ikke ride hingste.

Voksen rytter

Alle ryttere over 18 år.

LEVEL 1- Novice niveau: Hermed menes et ”Nyt Partnerskab”. Hest og rytter har endnu ikke fået etableret en gensidig tillid eller er usikre på hinandens evner til at passere simple forhindringer. Forhindringer skal være nemme at forklare for hest og rytter og bør kun indeholde basis manøvrer.

LEVEL 2 – Intermediate niveau: Dette niveau er for heste og ryttere, hvor der er etableret et partnerskab, udviser tillid når forhindringer passeres samt er i en kondition, der gør hest og rytter i stand til at ride  i længere tid.

LEVEL 3 – Master niveau: Her er den nødvendige tillid mellem hest og rytter etableret, equipagen kan passere vanskelige forhindringer samt er i stand til at ride i længere tid.

TRAIL CHALLENGE MERITS (TCM)

Quarter horses vil kunne få deres placeringer i TRAIL CHALLENGE optaget på hestens records. Hertil kræves som minimum medlemskab af AQHA, AQYHA. Efter AQHA har modtaget placeringerne, vil der blive sørget for at TCM sættes på hestens permanente record. Følgende TCM gives efter nedenstående placeringer:

Første plads    – 3,0 merits

Anden plads    – 2,5 merits

Tredje plads    – 2,0 merits

Fjerde plads    – 1,5 merits

Femte plads    – 1,0 merit