2017 - Youth Camp, JNT Westerncenter

Skrevet af Rikke Weis d. . Postet i Uncategorised

Youth Camp 2017 - JNT Westerncenter

D. 12-14 April havde Simone Stampe Knudsen i samarbejde med JNT Westerncenter arrangeret en såkaldt Youth Camp, der er for børn og unge under 18. Deltagerne på campen er alt fra øvede westernryttere, der rider stævner, til børn og unge, der ønsker at prøve kræfter med westernridningen. Et super initiativ, der er åben for alle under 18 år. Du kan læse mere om Youth Campen på deres FB gruppe.

DKQHA Youth medlem Mia Olesen har skrevet lidt om Youth Campen:

"Vi startede onsdag d. 12/4-2017. Da vi kom til JNT, stod den altid smilende Simone klar og viste vej ind til boksen. En nystrøget boks var klar til hver hest, der kom. Efter alle var ankommet, gik vi fælles ind i rytterstuen. Vi gennemgik tidsplanen og alle de andre spændende ting, vi skulle lave. Onsdag aften efter aftensmad fik vi udleveret vores meget flotte Youth Camp trøje bla. sponsoreret af JNT, DKQHA & PHCDK. Onsdag lavede vi også quiz, som Simone have lavet.

Youth Camp har eksisteret i 6 år, og jeg har været med i 5 år. Jeg har haft min paint "Sondee Cutter" med. Men i 2016 købte vi en Quarter "Peppy Pine is Mine". Jeg havde selvfølgelig Peppy med på Youth Camp i 2017. I år fik jeg undervisning af James Hansen. Han er utrolig dygtig, og jeg fik meget ud af undervisningen.

Der blev selvfølgelig også afholdt en striglekonkurrence, og vi fik 45 minutter til striglekonkurrencen. I år var det Trine Pendrup, der bedømte os alle sammen. Vi gik ind i rytterstuen og fik afsløret vinderen. Torsdag aften spillede vi også en masse i ridehallen bla. rundbold. Selvom at vi er på forskellige rideniveauer, griner og snakker vi allesammen stadig sammen. Da vi kom ind i rytterstuen igen, fik vi kage, saftevand og kaffe til dem, der kan lide det. Jette lavede virkelig god mad, som vi alle kunne lide.

En af højdepunkterne hvert år ifølge mig er Youth Camp. Selvom man er på forskellige rideniveauer, snakker og griner vi stadig alle sammen. Det er virkelig hyggeligt. Man lærer også nye mennesker at kende. Alle snakker med hinanden på trods af forskellige aldre. Men vi har jo alle en fælles interesse.

Fredag fik vi undervisning af enten James Hansen eller Trine Pendrup. Efter middagsmaden var der showmanshiptræning. Da alle havde fået stillet hesten i boksen igen, holdte vi fælles afslutning inde i rytterstuen. Vi fik ryddet op, og sagt vi ses til Youth Camp 2018 næste år."

Tusind tak til Mia for den fine beretning og billeder fra årets jyske Youth Camp. En stor tak skal også lyde til Simone Stampe Knudsen for hendes arbejde med at arrangere Youth Campen, der hvert år er en stor succes, og et initiativ vi i DKQHA er glade for at støtte!