2017 - Showsæson i Australien

Skrevet af Rikke Weis d. . Postet i Uncategorised

DKQHA medlem Sofie Gawinski arbejder dette forår som groom for Solitaire Performance Horses i Austrailen. Sofie var en del af DKQHA Youth Landsholdet til Youth World Cup i Tamworth, Australien, hvor hun kom i kontakt med folkene bag Solitaire Performance Horses. Sofie holder sabbatår efter gymnasiet og er egentlig i dansk og amerikansk regi Amateur-rytter nu, men det Australske show-kalender-år løber på en anden måde, og dermed bliver Sofie stadig betragtet som Youth i Australsk regi. Dette har givet hende muligheden for at showe som Youthrytter i Australien uden at lease en hest.

"Nu har jeg været i Australien i knap 3 måneder. Quarter horse industrien er meget større hernede. Der er 180.000 registrerede Quarter Horses og AQHA AU har 6000 medlemmer. Måden at holde hest på er meget anderledes hernede. De fleste amatører og youth-ryttere har deres hest hos en professionel træner hele stævnesæsonen. Særligt af den årsag er niveauet rigtig højt i amatør-klasserne. I youth og Select Amateur er der stadig mange All-Around ekvipager, men i Amateur er niveauet i de enkelte discipliner blevet så højt, at rytterne er nødt til at specialisere sig i få discipliner. Mange kører den lange vej til et stævne for at komme på banen i eksempelvis to pleasure-klasser. Det er meget spændende og lærerigt at være en del af sporten, når den fungerer mere som en industri end en hobby.

Højepunktet for mig bliver "Australian AQHA Nationals", som afholdes i april. Det bliver afholdt i Tamworth, hvor Youth World Cup 2016 også blev afholdt, og det bliver så spændende at komme tilbage! Her får jeg forhåbentligt også uligheden for at komme på banen i nogle youth-klasser."

Australian AQHA Nationals
"Australian Quarter Horse Nationals blev afholdt fra d. 6.-16. April på Australian Equine and Livestock Events Center (AELEC) i Tamworth, New South Wales. 2 amerikanske dommere. Der blev kåret australske mestre i alt fra "Western Dressage og Hack" til "Cutting" og "Showmanship". Der var 350 heste til start. Der var både australske og amerikanske quarter horse klasser.

Følgende resultater:

  • RQH Just Call Me Gus: Novice Youth Showmanship, 5. plads
  • One Hot Crystal (One Hot Krymsum): Senior Horse Hunter in Hand, 1. plads & National Champion!
  • HL Somehot Potential (Certain Potential): Youth 15-18 year old Western Pleasure, 5. plads

Det var en kæmpe stor oplevelse at deltage ved de australske mesterskaber! Et godt organiseret stævne med et ekstremt højt niveau. Især Open-klasserne er rigtig spændende og lærerige at kigge på, hvor de første 20 profesionelle trænere konkurrerer på et meget højt niveau på typisk amerikansk importerede heste. Nationals er også det første stævne, hvor de 2-rige heste må konkurrere. Rigtig spændende at se de helt unge heste gå rundt.

AELEC er et smukt område og meget velegnet til stævner af denne størrelse - Youth World Cup 2016 blev også afholdt her! Jeg mødte mange mennesker, som jeg lærte at kende ved World Cuppen, et dejligt gensym. Ligeledes bliver man hurtigt veninder med de piger, der ligesom mig arbejder for trænere. Selvom det er lange dage, hvor jeg starter med at muge ud og fodre kl. 4 om morgenen, er der om aftenen tid til en masse hygge i campen, og vores clients er rigtig søde til at forkæle mig med kaffe og morgenbrød om morgenen.

Størrelsen på klasserne impornerer mig meget. Til trods for at Youth-klasserne er opdelt i 3-alderskategorier (under 11, 12-14 og 15-18) samt en Novice Youth (udelukkende novice, i Australien kan man ikke starte både Novice Youth og Alm. Youth). På trods af dette havde stort set alle klasserne over 15 deltagere - altså 60 youthryttere!"

DKQHA ønkser stort tillykke til Sofie med de super resultater og det flotte arbejde i Australien! Det lyder som om, at du har haft en enestående oplevelse med de fantastiske quarterheste på den anden side af jorden. Mange tak for historien!